Forskningsprojektet skal resultere i en Vejledning (en publikation) til kommuner, byforny­elses­selskaber, konsulenter og interesserede borgere. Vejledningen skal indeholde praktiske anvisninger på opbygning og anvendelse af et elektronisk kvarter som et rum på internettet for dialogen om byfornyelsen mellem myndigheder, fagfolk, beboere og brugere. Vejledningen skal også indeholde vurderinger af og refleksioner over anvendelsen af informationsteknologien i dialogen om byfornyelsen.

 

Vejledningen vil være lettilgængelig og af god grafisk kvalitet, således at den indbyder til at blive brugt, også af beboerne. Det vil være i god overensstemmelse med emnet, hvis vejledningen også publiceres i en elektronisk udgave, hvor der bl.a. kunne etableres links til tilsvarende projekter i Danmark og i verden. Den vil således kunne konsulteres ved fremtidige dialogprojekter og akkumulere nye erfaringer og reaktioner.

 

Undervejs i forskningsprojektet, ved afslutningen af de beskrevne faser,  vil indhentede resultater blive afrapporteret i arbejdsrapporter. Nærværende rapport om projektets program og planlægning er den første af disse. Indholdet af arbejdsrapporterne vil bl.a. omfatte det teoretiske grundlag for projektet, den praktiske fremgangsmåde i opbygningen af Det elektroniske kvarter, gennemførelsen af delprojekter, erfaringer fra dialogen mellem parterne samt refleksioner over projektet som sådant. 

 

Den praktiske del af forskningsprojektet forventes at bidrage til, at flest mulige beboere og brugere på Nørrebro Park Kvarter inddrages, at debatten kvalificeres og at der udvikles en fælles forståelses- og referenceramme.

 

 

6. Målgruppe

 

Målgruppen for projektet er parterne i byfornyelsen: Kommuner, byfornyelsesselskaber, konsulenter, interesserede borgere, erhverv og foreninger.

 

 

7. Samarbejdspartnere

 

Partnere i forskningsprojektet er Kunstakademiets Arkitektskole (Institut 3: By, Rum og Funktion og Institut 4: Design og Kommunikation) og By og Byg (Statens Byggeforskningsinstitut, Afdelingen for Byer og Boliger).

 

Projektets praktiske del gennemføres i nært samarbejde med styregruppe, projektledelse og relevante arbejdsgrupper i kvarterløft Nørrebro Park Kvarter.  Der er indgået en aftale om partnerskab med kvarterløft Nørrebro Park Kvarter.

 

 

Trøjborg i Århus er reference-område for projektets praktiske del. Samarbejdet består i en udveksling af informationer og erfaringer mellem Stadsarkitektens kontor - Byfornyelsesafdelingen og forskergruppen.

 

Projektsamarbejde:

·        Sammenkobling af data og kort for Nørrebro Park Kvarter med Københavns Kommune, Økonomiafdelingen ( kontakt: Nils Andersson, GIS-koordinator)

·        Elektronisk borgerdialog om Nørrebro Stationsområde  (kontakter: arkitekt MAA Michaela Brüel, Kbh.s K. og arkitekt MAA Rune Christiansen, SBS),

·        IT og unge som partnere (kontakt: projektleder Margaret Wikman, Københavns Kommune) samt

·        Kvarterløft Nordvest (kontakt: Arkitekt MAA Sanne Maj Mortensen, Københavns Kommune).

 

Forskningssamarbejde:

·        MODINET. Medier og demokrati i netværkssamfundet (kontakt: Professor Ib Bondebjerg, Københavns Universitet) samt med

·        PEP network (Public Participation in Environmental Projects). DHS, Kunstakademiets Arkitektskole (kontakt: arkitekt MAA Gustavo Ribeiro). 

 

 

 

 

8. Informationsplan

 

I overensstemmelse med projektets hovedmål vil hele processen være offentligt tilgængelig, idet den vil kunne følges løbende på internettet.

 

En følgegruppe med repræsentanter fra målgruppen vil blive nedsat og vil over internettet og ved møder blive informeret og hørt om projektet.

 

I projektperioden  vil forskerholdet deltage i internationale forskermøder ol. om emnet og selv afholde et internationalt forskningsseminar. Herudover forventes afholdt et seminar for kommuners og byfornyelsesselskabers aktører ved projektafslutningen, såfremt finansiering kan findes.

 

Projektets fase 1, Program og planlægning, afrapporteres i nærværende arbejdsrapport og ved et følgegruppemøde i starten af fase 2.

 

Afslutningen af projektets fase 2, dialog og udbygning af Det elektroniske kvarter, afrapporteres i en følgende arbejdsrapport og ved et følgegruppemøde.

 

Fase 3, afrapportering og opfølgning, afsluttes med publiceringen af en  vejledning om Informationsteknologi i byfornyelsen og med en evaluering af projektet ved et følgegruppemøde. Vejledningen foreslås udgivet af By og Byg i samarbejde med Kunstakademiets Arkitektskole og med økonomisk støtte fra By- og Boligministeriet.

 

 

 

I øvrigt offentliggøres projektet og dets resultater løbende gennem foredrag og artikler og i digital form på projektets hjemmeside: 

http://www.e-kvarter.dk

eller

http://www.detelektroniskekvarter.dk

 

 

9. Evaluering, Følgegruppe

 

Der nedsættes en Følgegruppe, som omfatter medlemmer fra By- og Boligministeriet samt parterne i byfornyelsen: Kommuner, byfornyelsesselskaber, fagfolk, beboere/brugere og relevante forskere. Af praktiske hensyn bør følgegruppen have max. 10 medlemmer.  

 

 

Følgegruppen mødes til drøftelser af projektet ved dettes start en gang i løbet af fase 2 samt ved afslutningen af denne. Også under projektets fase 3 samt ved denne fases afslutning, vil følgegruppen mødes.

Derudover vil følgegruppen som alle andre kunne følge projektets udvikling på internettet.

 

Succeskriterium for projektets fase 1 er, at det teoretiske grundlag er tilvejebragt, programmet og planlægningen konkret beskrevet og aftaler truffet med de relevante parter.

 

Succeskriterier for projektets fase 2 - efter 1 års anvendelse af Det elektroniske kvarter - er, at det i en delrapport er dokumenteret, 1) at Det elektroniske kvarter er praktisk anvendeligt og 2) at ”flere” borgere (dvs. flere end i tilsvarende byfornyelsesprocesser) søger oplysninger om byfornyelsen eller deltager i dialogen herom på internettet.

 

Succeskriterier for projektets fase 3 er, at projektet er afsluttet, har opfyldt de opstillede mål og er afrapporteret i en vejledning beregnet for målgruppen. 

 

 

10. Organisation og ledelse

 

Kunstakademiets Arkitektskole har projektledelsen og er hjemsted for projektet. Kunstakademiets Arkitektskole bidrager særligt med byplanfaglig ekspertise samt opbygning og anvendelse af Det elektroniske kvarter.

 

By og Byg bidrager særligt med forskningsmetoder, rapportering og publicering.

 

Projektleder med overordnet fagligt og økonomisk ansvar for projektet er lektor, arkitekt MAA Steen Holmgren (Kunstakademiets Arkitektskole).

 

Projektmedarbejdere er seniorforskere, mag. scient. soc. Kresten Storgaard og arkitekt MAA Ole Svensson (By og Byg) med særligt ansvar for forskningsmetode samt lektorer, arkitekter MAA Bjarne Rüdiger og Bruno Tournay  (Kunstakademiets Arkitektskole) med særligt ansvar for opbygningen og vedligeholdelsen af Det elektroniske kvarter.

 

 

 

 

 

11. Sammenhæng med andre aktiviteter

 

I projektets praktiske del er samarbejdspartneren Kvarterløft Nørrebro Park Kvarter ved styregruppen (kontakt: projektleder Jesper Langebæk). For reference-området Trøjborg er kontakten Stadsarkitektens kontor - Byfornyelses­afdelingen (kontakt: Arkitekt MAA Gert C. Skaarup).

 

Forskergruppen er organisatorisk og økonomisk uafhængige af samarbejdspartnerne Kvarterløft Nørrebro Park Kvarter og byfornyelsen på Trøjborg.

 

By- og Boligministeriet, 9. kontor, Byfornyelseskontoret (kontakt: Fuldmægtig Helga Madsen ) følger projektet gennem delrapporter, deltagelse i følgegruppen og i øvrigt informationer om projektet efter aftale.

 

 

12. Aktivitetsplan

 

12.1 Forskningsplan

 

Forskningsprojektet er delt i 3 faser.

 

Fase 1 : December 2000 – juli 2001

Programmering og planlægning.

Er gennemført med nærværende arbejdsrapport af juni 2001.

 

Fase 2: Juli 2001 –  januar 2002

Dialog og opbygning af Det elektroniske kvarter

Denne fase underopdeles i 2 etaper for at følge kvarterløftets aktiviteter: 

1. etape, formidling, løber således fra juli 2001 til december 2001 for at tilvejebringe og formidle materiale til støtte for udarbejdelse af kvarterløftplanen.

2. etape, interaktiv dialog, løber fra januar 2002 til januar 2003 og udvikler dialoger, bl.a. til belysning af de konkrete projekter og aktiviteter, der gennemføres i kvarterløftet.

 

1. Etape: Juli 2001 - december 2001

I foråret 2001 har kvarterløft Nørrebro Park Kvarter organiseret sig med projektleder, styregruppe og arbejdsgrupper samtidig med, at programmet for forskningsprojektet er tilpasset og udformet (forskningsprojektets fase 1). Der er oprettet en informationsgruppe, bl.a. med en web master, som står for oprettelse af hjemmeside.  Der ledes efter et egnet sted at oprette IT værksted, sandsynligvis i samarbejde med projektet IT og unge som partnere.

 

I 1. etape tilvejebringes 3D modellen og en digital formidling af  faglig viden (bl.a. plangrundlag) påbegyndes. Parallelt hermed gennemføres dialoger for at indhente beboernes syn på kvarteret og formidle deres viden om det.

 

Der oprettes en server og domæne for projektet, ligesom den nødvendige hard- og software anskaffes. Til opbygning af 3D modellen og kvarterets Geografiske Informationssystem (GIS) anskaffes grundkort og data over området fra Københavns Kommune. På dette grundlag registreres bygningsformer og -højder til opbygning af en digital klodsmodel. Herefter kan diverse informationer, faglige såvel som beboerbaserede, linkes til modellen og kort over kvarteret.

 

I projektet eksperimenteres med forskellige former for dialoger, konventionelle såvel som digitale, mellem parterne i kvarterløftet. Metoderne Fotosafari for børn og Gåturen er aftalt med kvarterløft til gennemførelse i efteråret 2001, afhængigt af aftaler med de involverede skoler.

 

 

2. Etape: Januar 2002 -januar 2003

Efter vedtagelse af Kvarterplanen starter arbejdet med konkrete projekter og aktiviteter.

Dette kan fx ske inden for de nævnte temagrupper (iflg. ansøgning)

1. Socialt netværk, 2. Byøkologi,  3. Fysisk miljø,  4. Bomiljø, 5. Erhverv og Beskæftigelse og 6. Kultur og idræt.

 

Der vil således udvikles dialoger om konkrete aktiviteter og projekter.

Et kommende, stort og komplekst projekt er den planlagte omdannelse af Nørrebro Stationsområde. Dette projekt koordineres med og tilpasses Det elektroniske kvarter, men det rækker i problemstilling og borgerdeltagelse ud over planen for nærværende forskningsprojekt.

 

Det elektroniske kvarter udvikles i sin brug og form som et nyt, digitalt byrum, hvor forskellige aktiviteter udvikler sig. Det er fortsat faglig formidling, men også dialoger og åbne debatter om konkrete projektforslag.

 

De faglige udspil vil fx være formidling af projektforslag. Til vurderingen af disse tilvejebringes og formidles fx lokalhistorisk information, byarkitektoniske analyser samt referencer  til lignende projekter fra ind- og udland.

 

Den interaktive debat med og mellem beboerne udvikles videre. Der udføres forsøg med nye, digitale dialogmetoder – fx udvikles et computerspil med og for unge om kvarteret, baseret på 3D modellen.

 

Under den forudsætning, at der etableres lokale værksteder, udvikles forsøg med Participatorisk planlægning, hvor beboere og arbejdsgrupper indgår i rollen som samarbejdende bygherrer.

 

 

Fase 3: Januar 2003 – januar 2004

Afrapportering og opfølgning

 

I tredje og sidste fase af forskningsprojektet udvikles debatten og initiativerne i kvarterløftet.

 

Det elektroniske kvarter planlægges at fortsætte som en kvarterløftaktivitet.

Forskergruppen dokumenterer og beskriver processen. Den faglige viden uddrages, og erfaringerne formidles i form af en vejledning.

 

Den forventede faglige viden omfatter:

Erfaringen med at anvende IT i byfornyelsen, herunder sammenligning med Trøjborg, til formidling i en vejledning.

Det elektroniske kvarter som et nyt byrum: Hvordan er interaktionen mellem fysiske og digitale byrum? 

Refleksioner over gængse, faglige begreber og metoder og deres begrænsede gyldighedsområde samt mulig nytolkning i lyset af det gennemførte forskningsprojekt.

I forskningsprocessens cirkelforløb søges endelig formuleret ny, faglig viden om en bydel, dens netværk og betydningsordener, baseret på fortolkning af beboernes formelle og tavse viden.

 

Endelig søges den forventede sociale effekt dokumenteret og beskrevet, bl.a.:

Styrkelse af  beboerdeltagelsen, kvantitativt såvel som kvalitativt.

Styrkelse af  beboeridentitet og stedsidentitet.

Kvalificering og parathed til IT samfundet.

 

Se tidsplan sidst i programmet.

 

 

12.2 Det elektroniske kvarter

 

Det elektroniske kvarter opbygges sideløbende med gennemførelsen af  kvarterløft på Nørrebro Park Kvarter. Det elektroniske kvarter skal ikke alene anvendes til at informere beboerne i kvarteret om de mange aktiviteter, som gennemføres under kvarterløftet, men skal også udvikles til et sted, hvor projekterne planlægges, debatteres og følges op. På længere sigt er det målet, at Det elektroniske kvarter skal udvikles til et hjemsted, en slags "portal" for kvarteret. 

 

Som ved alle andre kvarterløftsaktiviteter skal beboerne inddrages i opbygningen af Det elektroniske kvarter. En forudsætning for at Det elektroniske kvarter kan blive kvarterets hjemmeside er, at dets indhold og form tager udgangspunkt i selve kvarteret.

 

Det elektroniske kvarters endelige form og indhold kan ikke forudsiges på nuværende tidspunkt. Det afhænger af beboernes ønsker om og vilje til at tage del i kvarterløftprojektet og anvende de elektroniske værktøjer.

 

Projektet vil forsøge at inddrage IT på en række forskellige niveauer: 1) Det elektroniske kvarter som informationsformidling, 2) Det elektroniske kvarter som mødested og debatforum, og 3) Det elektroniske kvarter som redskab for samprojektering.

 

I forbindelse med udarbejdelsen af en Kvarterplan (1.etape i fase 2) etableres de nødvendige forudsætninger for udviklingen af Det elektroniske kvarter.

 

1.      Der etableres en server og en site for Det elektroniske kvarter.

 

2.      Der opbygges desuden en 3D model af kvarteret med en detaljeringsgrad svarende til en målestok på ca.1:500, en slags grundmodel, der ”klædes på" i dialog med områdets aktør.

 

3.      Der etableres et Geografisk Informations System (GIS) for kvarteret til formidling af  generelle oplysninger om kvarteret fra Københavns Kommune og fra kvarterløft til udbredelsen af byplaninformationer og alle de informationer om kvarteret, som beboerne tilvejebringer i planlægningsperioden.

 

Beboernes viden og vurdering af kvarteret søges afdækket ved hjælp af dialogiske metoder, Fotosafari, Gåturen o.a. som vil sigte mod at inddrage flere forskellige beboertyper.  GIS og 3D  modellen med tilhørende links vil i form af en multimedie-præsentation være tilgængelige på Det elektroniske  kvarters hjemmeside.

 

Senere – og parallelt med kvarterløftets oprettelse af temagrupper (2002-03) og implementeringen af konkrete projekter – vil der blive eksperimenteret med forskellige metoder for interaktiv debat ved hjælp af:

 

1.      Listservers

2.      Newsgroups

3.      Chat

4.      3D-multiusers chat  med avatar (de såkaldte "active worlds”)

 

Under forudsætning af at der i forbindelse med kvarterløft oprettes et eller flere IT-værksteder , vil  projektet søge at eksperimentere med samprojektering (Participatory design) på computer af relativt afgrænsede projekter, som fx gårdindretning og/eller indretning af nære friarealer.

 

 

Dialogiske metoder

 

Projektets gennemføres som et dialogforskningsprojekt. D.v.s at der i forskningsprojektet både lægges vægt på at evaluere projektets erfaringer, og på at lade kvarterløftprojektet selv direkte få del i disse erfaringer, således at projektet løbende kan forbedres.

Projektets forløb og resultater evalueres løbende gennem indhentning af informationer fra kvarterløftprojektet. Dette sker gennem metoder, hvor de empiriske erfaringer, der indsamles omfatter::

–    dokumenter vedr. kvarterløftprojektet

–    materiale, der belyser strukturelle baggrundsbetingelser

–    materiale fra kvarterløftsprojektets aktiviteter

–    interviews med nøglepersoner og udvalgte beboergrupper

–  netbaserede interviewundersøgelser

 

Herigennem dokumenteres og vurderes de indvundne erfaringer. Såvel kvarterløftprojektets egne mål, som forskningsprojektets temaer evalueres. Centrale temaer er: I hvilket omfang nås målene? Hvem deltager i processen? Samt muligheder og barrierer for anvendelse af de elektroniske medier i dialogprocesserne i kvarteret?

 

Forskningsprojektet bliver selv en vigtig del af disse dialogprocesser. Dette sker gennem tre forskellige formidlingsformer:

 

1. Rapporter ( og artikler og konference- og seminaroplæg, typisk baseret på elektronisk baserede præsentationer) fra forskningsprojektet (se bilagene 2, 3 og 4). Herigennem formidles teoretiske og praktiske erfaringer fra projektet. Modtagere er først og fremmest By- og Boligministeriet, forskningsverdenen og andre byudviklingsprojekter, der har interesse i anvende elektroniske medier i dialog med byens aktører.

 

2. Løbende tilbagemelding fra forskerne – typisk, når empiri er indsamlet, og de første resultater er ved at vise sig. Her er modtagerne først og fremmest kvarterløftprojektets sekretariat og aktører, men også forskningsprojektets følgegruppe,  herunder By- og Boligministeriets repræsentant, vil løbende blive inddraget i forskningsprojektets erfaringer og overvejelser.

 

3. Endelig vil forskningsprojektet bidrage med at udvikle specifikke redskaber i dialogprocessen i forhold til bydelens aktører. Først og fremmest gennem 3D modellen og gennem afprøvning af dialogmetoder som fx Fotosafarien med børn og Gåturen med ældre.  Det er intentionen, at disse aktiviteter udvikles efterhånden, som behov opstår.